Nogle gange kommer der noget uventet godt ud af noget der ikke var planlagt. Som eksempel her til aften, da jeg skulle lave aftensmad. Jeg havde taget kyllingelår op af fryseren, men vidste ikke helt hvad jeg skulle servere til dem. Det slog mig, at jeg havde en rest kogt bulgur og nogle frosne grøntsager. Voila! Så kom aftensmaden til at stå på chili-lime marinerede kyllingelår med stegt bulgur og grøntsager og chili-lime dip. Det smagte faktisk rigtig godt, og det giver bonuspoint i min bog når det også er nemt og hurtigt at lave.
Chili-lime kyllingelår med stegt bulgur og grøntsager 2 pers.
8 kyllingelår
150 g kogt bulgur
300 g frosne grøntsager
60 g let mayonnaise
olie
salt
chili-lime krydderi
2 tsk. wok krydderi
Kyllingelårene pensles med en lille smule olie, og drysses med salt og chili-lime krydderi. Puttes i et ovnfast fad, og kommes i en forvarmet ovn ved 200 grader i ca. 30 min.
Varm en pande op med lidt olie på. Hæld grøntsager, bulgur og wok krydderi på panden. Steg ved mellemhøj varme i ca. 10 min. indtil grøntsagerne er gennemstegte.
Rør mayonnaise med salt og chili-lime krydderi.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar