Jeg er generelt ret dårlig til at nå at få morgenmad om morgenen. Det er ikke fordi jeg ikke kan lide at spise morgenmad, jeg fungerer faktisk meget dårligt uden. Men når man skal op klokken 6 for at kunne nå en bus klokken 7, og bestemt ikke er den mest morgenfriske person, så er det bare ikke altid at jeg når at få noget at spise. For at råde bod på det, fandt jeg denne opskrift på banana oatmeal cups på bloggen Green Lite Bites og bestemte mig for at afprøve den. Resultatet ser således ud:
De blev faktisk ret gode og har en god størrelse til lige at tage med i farten. Jeg lavede dem med blåbær, hvilket smager rigtig godt, men næste gang tror jeg at jeg vil prøve at lave dem med sukkerfri chokolade i stedet for. Det er vel ikke for ingenting at man har en sød tand? :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar