søndag den 20. januar 2013

Chokoladekage til morgenmad?

Kan man virkelig spise chokoladekage til morgenmad? Svaret er: ja, det kan man godt. Eller hvert fald noget der smager ligesom chokoladekage. Hende der Chocolate Covered Katie's opskrifter kan jeg åbenbart ikke få nok af lige for tiden. Faldt over denne chokolade havregrød, der simpelthen bare så alt for god ud til ikke at blive afprøvet. Normalt forbinder jeg havregrød med en kedelig grålig masse, hvor man er nødt til at putte sukker og smør på for at smage godt. Men det er ikke tilfældet med denne opskrift. Den er langt fra kedelig.
 Det smager lidt som en blanding af meget rig chokoladebrownie og havrekager, hvilket bestemt ikke er dårligt. Og så mætter det. Utroligt meget. Hælder man lidt ekstra mælk på, smager det ekstra godt. Der er også masser af kostfibre og proteiner at hente her, så endnu engang er man sikker på en ordentlig start på dagen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar