lørdag den 13. april 2013

Weekend i godt selskab

Findes der noget bedre end weekend? Jeg kan hvert fald ikke komme i tanke om noget lige nu. Det skulle måske lige være chokolade, men hvis jeg skal være helt ærlig, så må det altså være en delt første plads lige i øjeblikket.

Min weekend startede i går med at Elie, min rigtig gode veninde der bor i København og som jeg ikke har set i lang tid, hentede mig ved bussen da jeg havde fri fra skole. Derefter stod den på en lækker varm kakao med flødeskum på Café K og ordning af verdenssituationen. Da vi så småt begyndte at blive sultne, fik vi handlet ind og tog derefter hjem til mig for at lave lækker aftensmad. Den kom til at bestå af sweet potato burgere, men denne gang med philadelphia, avocado, spinat og røget ørred og en salat bestående af radiser, blomkål, broccoli og peberfrugt vendt i græsk yoghurt med chili-lime krydderi. Det smagte simpelthen fantastik.


Selvfølgelig skulle vi også have dessert. Det manglede da bare. Så mens vi så "De Urørlige", blev der indtaget mere lækker mad. Desserten bestod af chocolate chip cookie dough muffins med jordbær og sødet græsk yoghurt. Mums. 


Dagen i dag blev startet med lækker morgenmad sammen med Elie. Den bestod af græsk yoghurt med jordbær, havregryn og mandler, blødkogt æg, chokoladepandekager og knækbrød med philadelphia og røget ørred. Det er altid dejligt at starte dagen med et godt og lækkert måltid, og så havde vi også energi nok til at tage ned at kigge lidt i butikker inden den stod på en omgang pump. Inden vi tog til træning fandt tog vi omkring Bagel Bucks og fik en friskpresset juice med appelsin, hyldeblomst og mynte. For s**** da den smagte godt! 



Efter træningen var det desværre tid til at sige farvel. Snøft. Til gengæld fik jeg lokket kæresten med ned på Bagel Bucks, hvor jeg fik en fedtfattig milkshake med bounty smag og en grov bagel med røget laks. Det er helt bestemt ikke sidste gang jeg tager derind, personalet er venligt og de har et stort udvalg af juice, smoothies og milkshakes. 


Selvom det er weekend og man har besøg eller er ude at spise, behøver man altså ikke stoppe med at spise sundt. Det kan sagtens lade sig gøre, det handler bare om lidt planlægning og om at finde et sted hvor de rent faktisk serverer sund mad frem for usund fastfood. 




Ingen kommentarer:

Send en kommentar