Derfor har jeg valgt at give mig selv en udfordring: jeg må ikke veje mig i en hel måned! Det kan godt være det bliver lidt svært at overholde, men er sikker på det er nemmere at se et resultat når man ikke vejer sig hele tiden. Desuden skal den heller ikke styre mit liv, det er meget bedre at fokusere på hvad jeg ser i spejlet og hvordan jeg har det med mig selv. Som dette billede jeg fandt på pinterest så klart udtrykker det:
Når det så er sagt, så elsker jeg at have weekend. I dag har også bare været en rigtig god dag med masser af solskin. Dagen startede, som den som regel gør om lørdagen, med en omgang zumba. Det er en dejlig måde at starte dagen på, og jeg bliver altid i så godt humør af det. Der er en anden af zumba-pigerne der har cirka samme smag som mig, og vi ønsker altid "Burlesque" fordi den er sjov og mega hård, fordi den går så hurtigt. Hvis man skulle være i tvivl om hvor højt tempoet er, så er sangen lige her:
Skal lige love for at jeg fik sved på panden i dag, men det var også bare en god omgang træning, og en lækker måde at starte weekenden på.
Efter et hurtigt bad, fordi jeg af meget mærkelige årsager var lettere svedig, stod den på en tur ned i byen og nyde det gode vejr sammen med Sofie. Det var rigtig hyggeligt og vejret var perfekt med masser af solskin og mange andre mennesker der også havde bevæget sig ud. Der blev da også kigget lidt på indholdet af nogle af butikkerne, og fik også fundet en gave til min morfar der har fødselsdag i morgen.
Da jeg var kommet hjem igen, syntes jeg egentlig ikke at jeg havde lyst til at være indenfor når vejret var så godt udenfor, og ville egentlig gerne ud at gå en bette tur. Heldigvis fik jeg lokket Lonnie med. Vi gik en god stille og rolig tur langs Gudenåen og fik lige vendt verdenssituationen en enkelt gang eller to.
Aftensmaden var virkelig let og hurtig at lave, tror det tog max et kvarter, men hold k*** hvor var det lækkert. Jeg dampede noget spinat i en gryde, stegte nogle bønner, ristede nogle hakkede mandler og stegte et par laksefileter drysset med chili-lime krydderi og bum! så var der lækker aftensmad.
Resten af denne dejlige dag står på hygge med kæresten og "Lie To Me" på Netflix. Er der noget bedre end weekend? :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar