Salaten er ganske enkel, men det gør den bestemt ikke mindre dårlig. Den bestod af: broccoli, bulgur, snackpeber, radiser og rejer. Den er mættende, men uden at man føler sig komplet oppustet efter man har spist den, hvilket altid giver en ekstra stjerne i min bog. Jeg elsker desuden også når der er flere farver i en salat, det gør den meget mere spændende og appetitlig at se på, og der er nok også en grund til at "man spiser med øjnene".
Det var egentlig meningen at jeg skulle have været til pump her til aften, og havde også glædet mig til det, men det blev desværre ikke til noget. Jeg er den heldige vinder af seneskedehindebetændelse i begge mine håndled, hvilket er mere eller mindre kronisk. Til hverdag mærker jeg ikke så meget til det, medmindre jeg eksempelvis laver en forkert bevægelse eller hvis der er nogen der tager lidt for hårdt fat i mine håndled. Jeg har fået et nyt ur, som jeg var nede med ved urmageren for at få gjort mindre, og da det var gjort valgte jeg at tage det på. Det skulle man ikke have gjort. Det er lidt større end det jeg plejer at gå med, og det valgte mine håndled at reagere på, og da jeg mærkeligt nok ikke føler for at overanstrenge mine håndled mere end højst nødvendigt, måtte træning nedprioriteres i dag, og så satser jeg på at kunne tage til combat i morgen i stedet for. Her er synderen:
Hvad gør man når man lige pludselig har lidt ekstra tid til overs? I mit tilfælde valgte jeg at få lavet lektier til de næste dage, så jeg er på forkant med dem, og dermed også har lidt mere tid til at slappe af i løbet af ugen. Der blev selvfølgelig også lavet en god madpakke til i morgen. Eftersom jeg synes at de cookie dough muffins jeg lavede i forgårs er sindssygt gode fik jeg også lige tid til at få bikset en ny omgang af dem sammen. Selvom jeg ikke fik trænet, så synes jeg nu alligevel at jeg fik en del ud af aftenen som jeg ellers ville skulle stresse over de kommende dage på grund af en lang skoleuge.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar