Jeg faldt over denne opskrift på mini kylling "sliders" på bloggen tasty-health.se og bestemte mig for at prøve at lave noget lignende med avocado, mozzarella, kylling og bacon. Som tilbehør en kogt majskolbe med hvidløgssmør og en hurtig coleslaw. Som sagt så gjort:
Her er hvordan jeg lavede min udgave:
Sweet potato burgere (2 pers.)
1 sweet potato
1 avocado
spinat
1 pakke færdigstegt kylling
1 pakke kalkunbacon i tern
1 lille frisk mozzarella
Kartoflerne skæres i nogenlunde lige store skiver, pensles med lidt olivenolie og drysses med lidt salt og provencekrydderi. Bages i ovnen ved 225 grader i ca. 20 minutter.
Kylling og bacon steges på panden. Først lægges en skive sweet potato, herefter lidt spinat, avocado, et par skiver mozzarella, kylling, bacon og til sidst en skive sweet potato.
Til coleslawen rev jeg et par gulerødder, hakkede et kvart hoved hvidkål og lavede en dressing af græsk yoghurt rørt med lidt salt og chili-lime krydderi tilsat et par dråber sødemiddel.
Må sige at det er et meget mættende måltid, og det smager fantastisk. Kæresten var helt vild med det, og spurgte i ramme alvor om jeg havde overvejet at lave en bog med sunde opskrifter. Måske gør jeg det en dag, hvem ved? Lige nu hygger jeg mig bare med at lave god mad og gå på opdagelse i de mange sunde, lækre ting man kan lave.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar