Det var sådan cirka herefter det begyndte at gå galt. Da jeg var på vej ned til bussen gled jeg, så jeg næsten var ved at gå i spagat. Jeg var rigtig træt i skolen, og følte lidt at min hjerne lå hjemme på puden og sov. Af mystiske årsager begyndte min ryg at være træls, så havde svært ved at holde ud at sidde på de fantastisk dejlige hårde stole vi har. Det endte så med at jeg besluttede mig for at springe sidste lektion over. Da bussen så kommer, vælger mine ben at holde op med at fungere, hvilket betyder at i stedet for at gå de sidste to trin op i bussen, falder jeg ind i stedet for, lige foran chaufføren og mens der står to bag mig som også skal med. Slet ikke pinligt. Kun lidt. Okay, en hel del faktisk.
Da jeg så er kommet hjem og har siddet og lavet en halv matematikaflevering, bestemmer mit hoved og mine øjne sig for at nu gider de i hvert fald heller ikke mere, så jeg er nødt til at tage en lur. Da jeg vågner, er det ved at være tid til at lave aftensmad, inden jeg skal til bodypump. Jeg opdager så, at der ikke er mere færdigt bulgur, så er nødt til at koge noget nyt, hvilket resulterer i at jeg ikke kan få den salat jeg havde planlagt. For lige at sætte prikken over i'et på en småirriterende dag, brænder bulguren selvfølgelig på. Det kunne jo ikke være anderledes på sådan en fantastisk mandag.
Fordi jeg havde lidt ondt af mig selv og var i tidsnød, kom aftensmaden til at bestå af græsk yoghurt med havregryn, en chocolate chip cookie dough muffin brækket i stykker, og en naturlig frugtbar med kakao der også var skåret i stykker. Det smagte fantastisk.
Heldigvis gik det godt til pump, og for en gangs skyld var vi ikke så mange, så det var til at være der. Går ud fra at de andre der ikke var der også har haft et slemt tilfælde af mandag. Pump var simpelthen bare hvad der skulle til for at redde min dag og for den sags skyld også mit humør. Som jeg har sagt før: motion gør alt bedre.
For ligesom at være lidt god ved mig selv, lavede jeg en lækker milkshake efter jeg havde smurt madpakke. Den var meget simpel at lave: frosne jordbær, skummetmælk, sødemiddel og vaniljearoma i blenderen, indtil det fik den rigtige konsistens. Det bliver nok ikke sidste gang jeg finder på at lave den, for den var virkelig lækker, men samtidig er der heller ikke særligt mange kalorier i, hvilket er ret dejligt.
I morgen er heldigvis en ny dag, og satser stærkt på at den bliver en del bedre end i dag :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar