lørdag den 6. april 2013

At finde motivationen

Det der med at spise sundt er bare ikke altid det nemmeste i verden, især ikke hvis man som jeg har været lidt nede i energi, været på studietur for derefter at holde påskeferie. Især på studieturen har jeg ikke spist sundt, og har fået alt for meget sukker fordi jeg havde virkelig meget lyst til slik. Det er også okay engang imellem at spise usundt, så længe man kan styre det og det ikke går ud over ens normale kost. Det var ikke tilfældet i denne omgang for mig.

Faktum er at jeg i en lang periode overhovedet ikke har haft særlig meget energi til noget som helst, og det er især gået ud over min krop; har spist semi-sundt men med lidt for meget af det usunde ved siden af, og lidt for lidt træning. Heldigvis kan jeg mærke på min krop når jeg virkelig ikke orker alt det usunde mere, og så er jeg god til at finde motivationen til at komme i gang igen. Så længe jeg stadig venter på at finde ud af hvorfor jeg har så lavt et energiniveau, selvom jeg spiser sundt og træner, så er der ikke andet at gøre end netop at spise sundt og træne, så jeg i det mindste kan holde et nogenlunde stabilt energiniveau.

Denne uge har været særdeles god, har kun spist en lille smule slik en enkelt gang og har fået trænet 7 timer fordelt på mandag, tirsdag, onsdag, fredag og lørdag. Allerede nu kan jeg mærke en kæmpe forskel i forhold til sidste uge, og det motiverer mig bare endnu mere til at fortsætte. Derudover har jeg fundet nogle blogs og brugere på instagram, som virkelig har inspireret mig til at komme i gang igen. Jeg har også fået lavet en plan over hvornår jeg skal træne, så jeg har det som et løfte og et spark i r**** til mig selv om at finde tid til at træne. Sådan ser mit program ud:

Mandag
Tirsdag
Onsdag
Torsdag
Fredag
Lørdag
Søndag
19:00-19:55

Pump

19:00-19:55

Zumba
19:00-19:55

Pump


Hviledag
16:00-16:55

Pump
10:00-10:55

Zumba


Hviledag

20:00-20:55

Combat




Hviledag




Hviledag

Selvfølgelig vil der være dage hvor jeg ikke har mulighed for at træne på grund af lektier, afleveringer, familiebesøg eller andet, men så længe jeg ellers overholder det nogenlunde, så skal det nok gå.
At spise sundt handler om at være god ved sig selv, og derfor skal man heller ikke føle at man giver afkald på noget, men i stedet fokusere på alt det gode man kan spise uden at have dårlig samvittighed. Det behøver heller ikke at være så besværligt som mange gør det til. Se bare denne lækre salat jeg fik bikset sammen til aftensmad:

Den består egentlig bare af revet gulerod, revet courgette, gul snackpeber, en rest "blomkålsris" (fintrevet blomkål stegt med lidt riseddikke), kyllingestrimler og lidt solsikkekerner. Selvom den var virkelig simpel at lave og bestod af rester fra køleskabet, så smagte det super godt.

Selvom man spiser sundt, betyder det absolut ikke at man ikke kan spise søde sager, det handler bare om at lave dem i en version der er sundhedsmæssigt forsvarligt. Der findes mange sider på nettet med fantastisk gode opskrifter hvor smør, hvedemel og sukker er udskiftet med ting som usødet æblemos, banan, græsk yoghurt og andre gode ting. Jeg fandt denne lækre opskrift på chocolate chip cookie dough cake i en e-bog der hedder "Functional Sweets and Treats" af Fanny Roethlisberger. I stedet for at lave en hel kage, halverede jeg den oprindelige opskrift og hældte dejen i muffinsforme. 


Chocolate chip cookie dough muffins (ca. 12 stk.)
250 g rensede og drænede kikærter
1,2 dl havregryn
2 spsk usødet æblemos
1,5 spsk kokosolie
1 tsk vaniljearoma
1,25 tsk bagepulver
0,25 tsk salt
0,75 dl sukrin
50 g sukkerfri mørk chokolade

Alle ingredienser undtagen chokolade blendes til en fast dej. Chokoladen hakkes og røres i den færdige dej. Put ca. 1-1,5 spsk dej i hver muffinform. Bages ved 175 grader i ca. 15-20 minutter. Lad kagerne afkøle ca. 10 minutter inden de tages ud af formen. 

Det bliver helt sikkert ikke sidste gang jeg laver dem. Tror også godt de kunne blive gode med lidt peanutbutter i, eller som is. Jeg serverede dem med jordbær og cantaloupemelon vendt i sødet græsk youghurt, hvilket gav et ekstra pift til en lækker dessert. 




Ingen kommentarer:

Send en kommentar