tirsdag den 30. april 2013

Tilbage til verden

I dag blev min synopsis afleveret, og hold da op hvor var det dejligt at få den ud af verden. Har skrevet på den siden i fredags, dog med et par overspringshandlinger, men det har ikke gjort det mindre hårdt at skrive den. Får altid sådan nogle tidspunkter, hvor jeg ikke ved om det jeg skriver er godt nok, på den rigtige måde og lignende, men det plejer at løse sig til sidst. Heldigvis er der kun tale om en terminsprøve, så hvis det skulle gå skidt, så kommer det ikke til at stå nogen steder. Til gengæld er det god træning til næste år, hvor det gælder.

Efter jeg havde afleveret min synopsis, bestemte jeg mig for at tage en tur ned ad strøget i Århus for at koble af og tænke på alt andet end skole for en kort stund. Det var lige hvad jeg trængte til, og endte da også med at bruge noget længere tid end jeg havde regnet med, men det var okay.


Faldt over denne fine sag i Sinnerup. Der går nok lige et godt stykke tid inden jeg har råd (og plads) til sådan en fin KitchenAid, men man kan vel altid drømme lidt i mellemtiden.


Det blev da også til et par småting til køkkenet: en fin blomsterformet muffinform, prikkede snackskåle, prikkede papirsugerør (tror seriøst jeg har et afhængighedsforhold til prikker) og en julienneskræller.

Træning blev lagt på hylden i dag, da jeg havde både zumba og pump i går, og regner med at gentage de to timer i morgen. Havde også lektier der krævede min opmærksomhed, og må indrømme at det var rart lige at have nogle timer hvor jeg ikke skulle andet end at slappe af og lave lektier og ikke skynde mig for at komme ned at træne. 










fredag den 26. april 2013

Brænd de kalorier!

Det gode ved helligdage er selvfølgelig at man har fri, men også at jeg har mulighed for at starte min dag med træning, hvilket jeg normalt kun gør i weekenden. Eftersom jeg ikke havde trænet nogen form for cardio i denne uge, bestemte jeg mig for at give den lidt ekstra gas i dag.

morgenmaden bestod af yoghurt med havregryn, blåbær og jordbær, blødkogt æg og friskpresset juice af gulerødder, æble, hyldeblomst, citron og ingefær, så jeg var klar til at give den gas med træningen.



Først stod den på en times pump, og da der var en halv time til næste hold, bestemte jeg mig for at tage en hurtig tur på et kvarter på crosstraineren. Efter det var det tid til en times zumba med fuld knald på. Det var virkelig dejligt med så meget træning, men hold op hvor bliver man sulten (og lettere svedig).


Da jeg kom hjem, var jeg som sagt sulten, fordi jeg startede med at træne klokken 10 og var færdig med at træne klokken 12:30. Frokosten kom til at bestå af avocado, rejer, dampet spinat og broccoli med hvidløg, og dertil en friskpresset juice med appelsin, hyldeblomst, lime og mynte. 


Til dessert blev det til en omgang græsk yoghurt med peanut butter og en smuldret cookie dough muffin. Mums! Lækker mad, og må sige det var tiltrængt efter at have brændt 1117 kalorier af. 


Dagen har ellers bare stået på lidt tiltrængt afslapning med Mad Men på Netflix, og så er jeg kommet i gang med at skrive på min synopsis, selvom det har været svært lige at få taget hul på bylden og komme ordentligt i gang. Sådan er det nu engang når jeg skal skrive opgave, jeg skal lige finde den rette indgangsvinkel, og så er jeg heller ikke til at stoppe igen.







torsdag den 25. april 2013

Pandekager!

Jeg har det lidt som om jeg bliver hjemsøgt af mandag i denne uge. Som om selve mandagen ikke var slem nok, så fulgte tirsdag med at være småsyg og indlagt på sofaen, hvilket betød at der ikke blev trænet. I går var der en lastbil med grise der var væltet på motorvejen, hvilket betød at det tog 2 timer at komme i skole. Forfærdelig ulykke, hvor der desværre var både mennesker og dyr der kom til skade.

Og så var der lige fysiktimen i dag. Vi havde forsøg med spektre, og det ene var hvor vi skulle udenfor for at måle solens spektrum. Det fungerede bare slet ikke. Uanset hvor mig og Dorthe stod, blev vi ved med at få den samme helt forkerte graf. Efter sindssygt mange forsøg, fandt vi heldigvis ud af at det var måleren der var i stykker, og efter vi skiftede til en anden, fik vi den rigtige graf i første forsøg. Har jeg nævnt at fysik ikke rigtig er mit yndlingsfag? Den her uge har bare været lidt op ad bakke indtil videre, men nu hvor jeg har weekend fra i dag, og skal skrive ATTP-synopsis indtil tirsdag, håber jeg på det  bliver lidt bedre.


Efter sådan et par dage er det helt okay at forkæle sig selv lidt. I dette tilfælde blev det til fuldkornspandekager med jordbær, blåbær og chokoladesauce. Hertil en lækker friskpresset juice lavet af appelsin, gulerødder, lime og jordbær. Det smager sindssygt godt og usundt, men det er det heldigvis ikke. Mums!

onsdag den 24. april 2013

Pump = stærk

Er der noget bedre end en god omgang træning? Lige nu er svaret nej. Var til pump her til aften, og efter at have været småsyg i går og indlagt på sofaen, så var det dejligt med noget træning. Havde egentlig overvejet at tage en times zumba inden pump, men på grund af jeg lige havde en fysikaflevering der skulle færdiggøres til i morgen, kunne jeg desværre ikke nå det.

Det var en rigtig god time, og kan godt mærke at jeg bliver bedre for hver gang jeg er der, hvilket er rigtig dejligt.Tror også snart jeg kan begynde at tage lidt mere vægt på i squat og ryg, yay.


Da jeg skulle lave en lækker milkshake til mig selv her til aften, følte jeg mig lige pludselig meget stærk, da jeg brækkede isterningebakken over i to. Havde helt glemt at den ikke var bøjelig som min chokoladeform i silikone, så jeg hev da bare nedad i den for at få et par isterninger ud. Knæk sagde det, og så var den gået i stykker. Er helt sikker på at det er fordi jeg blevet super stærk af at have været til pump. Det kan bestemt ikke have noget at gøre med at det måske bare er noget billigt lort. Jeg tror på den første grund.


Men anyways, så fik jeg trods alt lavet en lækker chokolade milkshake. I min fantastiske blender puttede jeg 1,5 dl skummetmælk, flydende sødemiddel, vaniljearoma og et par spiseskefulde kakao sammen med førnævnte isterninger. Blende blende blende, og så er der milkshake! Hældes i et stort glas og serveres med det samme, gerne med et fint sugerør i. 




mandag den 22. april 2013

Mandag...

Normalt har jeg det nogenlunde okay med mandage, men i dag er altså ikke en af de gange. Dagen startede ellers godt med at stå tidligt op og nyde at første lektion var aflyst, så jeg havde god tid til at hygge mig inden jeg skulle afsted. Morgenmaden bestod af græsk yoghurt med havregryn, blåbær, jordbær og granatæble og en kop the.


Det var sådan cirka herefter det begyndte at gå galt. Da jeg var på vej ned til bussen gled jeg, så jeg næsten var ved at gå i spagat. Jeg var rigtig træt i skolen, og følte lidt at min hjerne lå hjemme på puden og sov. Af mystiske årsager begyndte min ryg at være træls, så havde svært ved at holde ud at sidde på de fantastisk dejlige hårde stole vi har. Det endte så med at jeg besluttede mig for at springe sidste lektion over. Da bussen så kommer, vælger mine ben at holde op med at fungere, hvilket betyder at i stedet for at gå de sidste to trin op i bussen, falder jeg ind i stedet for, lige foran chaufføren og mens der står to bag mig som også skal med. Slet ikke pinligt. Kun lidt. Okay, en hel del faktisk.

Da jeg så er kommet hjem og har siddet og lavet en halv matematikaflevering, bestemmer mit hoved og mine øjne sig for at nu gider de i hvert fald heller ikke mere, så jeg er nødt til at tage en lur. Da jeg vågner, er det ved at være tid til at lave aftensmad, inden jeg skal til bodypump. Jeg opdager så, at der ikke er mere færdigt bulgur, så er nødt til at koge noget nyt, hvilket resulterer i at jeg ikke kan få den salat jeg havde planlagt. For lige at sætte prikken over i'et på en småirriterende dag, brænder bulguren selvfølgelig på. Det kunne jo ikke være anderledes på sådan en fantastisk mandag. 

Fordi jeg havde lidt ondt af mig selv og var i tidsnød, kom aftensmaden til at bestå af græsk yoghurt med havregryn, en chocolate chip cookie dough muffin brækket i stykker, og en naturlig frugtbar med kakao der også var skåret i stykker. Det smagte fantastisk.


Heldigvis gik det godt til pump, og for en gangs skyld var vi ikke så mange, så det var til at være der. Går ud fra at de andre der ikke var der også har haft et slemt tilfælde af mandag. Pump var simpelthen bare hvad der skulle til for at redde min dag og for den sags skyld også mit humør. Som jeg har sagt før: motion gør alt bedre. 


For ligesom at være lidt god ved mig selv, lavede jeg en lækker milkshake efter jeg havde smurt madpakke. Den var meget simpel at lave: frosne jordbær, skummetmælk, sødemiddel og vaniljearoma i blenderen, indtil det fik den rigtige konsistens. Det bliver nok ikke sidste gang jeg finder på at lave den, for den var virkelig lækker, men samtidig er der heller ikke særligt mange kalorier i, hvilket er ret dejligt.

I morgen er heldigvis en ny dag, og satser stærkt på at den bliver en del bedre end i dag :)


lørdag den 20. april 2013

Fødderne af den vægt!

Jeg går rimelig meget op i min vægt, sjovt nok. Jeg vil gerne tabe mig lidt, så jeg kommer ned på "drømmevægten". Problemet er, at jeg godt kan blive lidt utålmodig når jeg ved at jeg spiser sundt, ikke indtager flere kalorier end jeg må og træner meget og sagtens kan se og mærke at går den rigtige vej. Men her er det så at man godt kan komme til at glemme, at når man styrketræner, så opbygger man muskler. Muskler vejer jo som bekendt mere end fedt, men fylder til gengæld en del mindre.

Derfor har jeg valgt at give mig selv en udfordring: jeg må ikke veje mig i en hel måned! Det kan godt være det bliver lidt svært at overholde, men er sikker på det er nemmere at se et resultat når man ikke vejer sig hele tiden. Desuden skal den heller ikke styre mit liv, det er meget bedre at fokusere på hvad jeg ser i spejlet og hvordan jeg har det med mig selv. Som dette billede jeg fandt på pinterest så klart udtrykker det:


Når det så er sagt, så elsker jeg at have weekend. I dag har også bare været en rigtig god dag med masser af solskin. Dagen startede, som den som regel gør om lørdagen, med en omgang zumba. Det er en dejlig måde at starte dagen på, og jeg bliver altid i så godt humør af det. Der er en anden af zumba-pigerne der har cirka samme smag som mig, og vi ønsker altid "Burlesque" fordi den er sjov og mega hård, fordi den går så hurtigt. Hvis man skulle være i tvivl om hvor højt tempoet er, så er sangen lige her:


Skal lige love for at jeg fik sved på panden i dag, men det var også bare en god omgang træning, og en lækker måde at starte weekenden på.

 

Efter et hurtigt bad, fordi jeg af meget mærkelige årsager var lettere svedig, stod den på en tur ned i byen og nyde det gode vejr sammen med Sofie. Det var rigtig hyggeligt og vejret var perfekt med masser af solskin og mange andre mennesker der også havde bevæget sig ud. Der blev da også kigget lidt på indholdet af nogle af butikkerne, og fik også fundet en gave til min morfar der har fødselsdag i morgen. 


Da jeg var kommet hjem igen, syntes jeg egentlig ikke at jeg havde lyst til at være indenfor når vejret var så godt udenfor, og ville egentlig gerne ud at gå en bette tur. Heldigvis fik jeg lokket Lonnie med. Vi gik en god stille og rolig tur langs Gudenåen og fik lige vendt verdenssituationen en enkelt gang eller to. 

 


Aftensmaden var virkelig let og hurtig at lave, tror det tog max et kvarter, men hold k*** hvor var det lækkert. Jeg dampede noget spinat i en gryde, stegte nogle bønner, ristede nogle hakkede mandler og stegte et par laksefileter drysset med chili-lime krydderi og bum! så var der lækker aftensmad.


Resten af denne dejlige dag står på hygge med kæresten og "Lie To Me" på Netflix. Er der noget bedre end weekend? :)









torsdag den 18. april 2013

Hviledag og hurtig aftensmad

I dag er min hviledag, hvilket egentlig er meget rart. I går kunne jeg godt mærke på mig selv at jeg var ret stresset, på grund af meget træning i løbet af ugen, sent hjemme fra skole i går, udvælgelse af ATTP emne, fysikaflevering og alle de andre dagligdags ting som man også lige skal nå. Alt det kombineret med lidt søvnunderskud, og så er man ved at være godt træt og trænge til et pusterum.

Det fik jeg heldigvis i dag. Kæresten havde fridag, så han havde lige været en darling og handlet ind, vasket op og ryddet op inden jeg kom hjem. Virkelig dejligt, for så var der lige pludselig lidt mindre at holde styr på i mit hoved. Jeg havde egentlig ikke planlagt aftensmaden, men efter at have kigget lidt på nogle billeder på instagram og i en e-bog jeg har købt, fik jeg ideen til at lave karry"ris" med kylling og bacon. Det var virkelig nemt at lave og så smagte det sindssygt godt.


Blomkålsris i karry med kylling og bacon (2 pers.)
3 store gulerødder
1 broccoli
½ blomkål
1 pakke færdigstegt kyllingestrimler
1 pakke kalkunbacon
karry

Blomkålen rives meget fint, broccolien skæres i mindre buketter og gulerødder rives i tynde strimler. Hæld lidt fedtstof på en pande og put blomkål og karry heri. Svits blomkålen indtil det hele har taget farve fra karryen, uden at brænde på. Imens steges kalkunbacon. Tilsæt gulerødder og broccoli til blomkålen. Når kalkunbaconen er ved at være færdigstegt, hældes det sammen med kyllingen over i grøntsagsblandingen, og det hele varmes igennem.


onsdag den 17. april 2013

Kostanalyse

I går i biologi havde vi om kostanalyse, hvor man skulle taste alt hvad man har spist i løbet af et døgn ind i et program der hedder WinFood. Programmet finder så ud af, ud fra dine oplysninger, om du har fået tilpas i forhold til hvad den anbefaler. Jeg syntes egentlig det var sjovt at se, om det man gør også er det rigtige, hvilket jeg blev bekræftet i.


Jeg indtager selvfølgelig færre kalorier, fordi jeg er i gang med at tabe mig. Men derudover ligger min energifordeling ganske fornuftigt. Nogle vitaminer for jeg mere end rigeligt af, andre ligger på niveau med hvad jeg skal have, mens jern og D-vitamin er noget af det jeg mangler.

Det er snart ved at være tid til at skrive ATTP, og af den grund havde jeg første vejledning i dag, hvilket betød at jeg skulle vente på skolen fra 12:15 til 15:30 før det var min tur. Ventetiden blev da også brugt fornuftigt på at lave matematikaflevering, men ville nu ikke have haft noget i mod at komme til før, da det ikke kunne svare sig at tage hjem for at tage tilbage til skolen. Bagefter var der lige en masse kopier jeg skulle have taget. Det resulterede i at jeg lige kunne nå at komme hjem og spise lidt hurtig aftensmad inden den stod på pump. 


Fordi det skulle gå stærkt og være så nemt som muligt, bestod aftensmaden af sødet græsk yoghurt med jordbær og en smuldret chocolate chip cookie dough muffin. Det smagte dejligt, og kan heldigvis have god samvittighed når jeg spiser disse muffins, da de er sunde og ikke indeholder sukker. 


Pump gik også rigtig godt i dag, og det var dejligt at få trænet, så man lige kan komme til at tænke på noget andet end skole. Kunne godt mærke på min krop at den var lidt træt i dag efter både zumba og combat i går. Heldigvis har jeg hviledag i morgen, hvilket jeg også tror jeg trænger til, så der er tid til at få læst noget mere om mit ATTP-emne. 





tirsdag den 16. april 2013

Ups! Jeg har syndet

Med en chokoladebolle. Men det er helt okay, for det er tirsdag, hvilket betyder at jeg har været til både zumba og combat, så der er blevet forbrændt sådan cirka 1100 kalorier. Det kan vi godt lide. Det er også okay at synde engang imellem, for jeg finder som regel hurtigt ud af hvor træls min krop for det hvis jeg spiser sukker eller hvidt brød. Det var også tilfældet med førnævnte chokoladebolle i dag. Jeg var i forvejen træt, og det hjalp ikke på det at spise den. Men så er det godt at jeg har nemt ved at komme tilbage på rette spor.


Eftersom jeg var nødt til at spise min aftensmad meget kort tid efter jeg var kommet hjem til skole, blev til en lækker salat, der var hurtig at bikse sammen. Den bestod af: bulgur, avocado, snackpeber, spinat og røget laks.


Kæresten var så sød at lave en juice til mig, der bestod af gulerødder, æbler og ingefær. Den smagte fantastisk, men der var nok cirka tre æbler i, og alt det frugtsukker kunne mit blodsukker ikke så godt lide. Men man skal jo også have noget andet energi, når man ved man skal træne hårdt, så der er noget at forbrænde. 

Træning var super i dag, men hold nu kæft hvor var det hårdt. Jeg syntes ikke jeg var ved at dø ligeså meget i combat som sidste gang, men man kan altså godt mærke at kroppen er lidt træt efter også at have været til zumba, men det er bestemt det hele værd.


mandag den 15. april 2013

Solskin, pizza og pump

For dælen da, hvor har det været lækkert med lidt varme og solskin i dag. Det har godt nok været savnet. Heldigvis var været rigtig lækkert da vi havde frokostpause, så det var muligt at nyde madpakke OG sol. Yay!

Madpakken bestod af resterne fra aftensmaden i går: blomkålspizza med seranoskinke, revet mozzarella og salat. Det er første gang jeg har prøvet at lave pizza med blomkålsbund, og var positivt overrasket over hvor lækkert det blev. Jeg har helt sikkert planer om at lade den erstatte en almindelig brødbund, både fordi man sparer en hel del kalorier, men også fordi det er en god måde at få flere grøntsager på.



Da jeg kom hjem i eftermiddags havde jeg lige brug for lidt energi, og bestemte mig dermed for at eksperimentere lidt med Mr. Monster. Det kom der faktisk en helt fantastisk juice ud af, som bestod af appelsin, jordbær, lime og lidt hyldeblomstsaft. Mums!



Til pump bestemte jeg mig for at det var ved at være på tide at udfordre mig selv lidt mere, så der kom en tand mere vægt på alt undtagen opvarmning, ryg, longes og skulder. For s**** da, hvor var det hårdt! Til gengæld er det dejligt når man kan mærke at der er fremskridt. Jeg synes også at følelsen af virkelig at have brugt sin krop, på trods af efterfølgende ømhed, er virkelig fed.


Sådan ser man ud efter en virkelig hård, men mega god pump-time.

søndag den 14. april 2013

Mød Mr. Monster

Altså, juice-monsteret. Vi har fået anskaffet os sådan en fin juicer, som jeg har døbt Mr. Monster. Den kan lave næsten hvad som helst til juice. Vi har i et stykke tid snakket om at købe en juicer, og det gjorde vi så i går da vi var nede i byen. Vi var egentlig inde for at bytte et mandolinjern vi ikke var tilfredse med, og så blev vi enige om at vi da lige kunne kigge på juicere samtidig. Som sagt, så gjort. Vi faldt over denne fra OBH Nordica som var rimelig i pris og samtidig støjsvag. Da vi kommer op til kassen får vi den glædelige overraskelse, at fordi det er den sidste og dermed udgår, så er den sat 42% ned! Yay for det!


Må sige at den er virkelig effektiv, og er allerede helt vild med den. Kan godt lide at jeg nu helt selv kan bestemme hvad der skal i min juice og hvordan den skal smage, i stedet for at skulle kigge på varedeklarationen for at finde ud af om den juice man står med i hånden nogensinde har været i nærheden af et stykke frugt. Den er selvfølgelig også blevet afprøvet et par gange. 


Morgenmaden i dag blev lige lidt mere lækker med et glas friskpresset juice til. En skål græsk yoghurt med havregryn, jordbær, blåbær og brombær og juice lavet af appelsin, mynte, lime og hyldeblomstsaft. Mums. Glæder mig allerede til at få sådan en omgang igen i morgen tidlig.


Da jeg lavede min frokost, anede jeg ikke rigtig hvad jeg havde lyst til, så det blev gå-på-opdagelse-i-køleskabet-og-bliv-overrasket-salat. Det endte med en salat med bulgur, bønner, radiser, rødløg, rød snackpeber, avocado og røget ørred. Det blev til en virkelig frisk og lækker salat med lidt bid i på grund af rødløget. Kunne hvert fald godt finde på at lave den igen og tage med på madpakke. 



lørdag den 13. april 2013

Weekend i godt selskab

Findes der noget bedre end weekend? Jeg kan hvert fald ikke komme i tanke om noget lige nu. Det skulle måske lige være chokolade, men hvis jeg skal være helt ærlig, så må det altså være en delt første plads lige i øjeblikket.

Min weekend startede i går med at Elie, min rigtig gode veninde der bor i København og som jeg ikke har set i lang tid, hentede mig ved bussen da jeg havde fri fra skole. Derefter stod den på en lækker varm kakao med flødeskum på Café K og ordning af verdenssituationen. Da vi så småt begyndte at blive sultne, fik vi handlet ind og tog derefter hjem til mig for at lave lækker aftensmad. Den kom til at bestå af sweet potato burgere, men denne gang med philadelphia, avocado, spinat og røget ørred og en salat bestående af radiser, blomkål, broccoli og peberfrugt vendt i græsk yoghurt med chili-lime krydderi. Det smagte simpelthen fantastik.


Selvfølgelig skulle vi også have dessert. Det manglede da bare. Så mens vi så "De Urørlige", blev der indtaget mere lækker mad. Desserten bestod af chocolate chip cookie dough muffins med jordbær og sødet græsk yoghurt. Mums. 


Dagen i dag blev startet med lækker morgenmad sammen med Elie. Den bestod af græsk yoghurt med jordbær, havregryn og mandler, blødkogt æg, chokoladepandekager og knækbrød med philadelphia og røget ørred. Det er altid dejligt at starte dagen med et godt og lækkert måltid, og så havde vi også energi nok til at tage ned at kigge lidt i butikker inden den stod på en omgang pump. Inden vi tog til træning fandt tog vi omkring Bagel Bucks og fik en friskpresset juice med appelsin, hyldeblomst og mynte. For s**** da den smagte godt! 



Efter træningen var det desværre tid til at sige farvel. Snøft. Til gengæld fik jeg lokket kæresten med ned på Bagel Bucks, hvor jeg fik en fedtfattig milkshake med bounty smag og en grov bagel med røget laks. Det er helt bestemt ikke sidste gang jeg tager derind, personalet er venligt og de har et stort udvalg af juice, smoothies og milkshakes. 


Selvom det er weekend og man har besøg eller er ude at spise, behøver man altså ikke stoppe med at spise sundt. Det kan sagtens lade sig gøre, det handler bare om lidt planlægning og om at finde et sted hvor de rent faktisk serverer sund mad frem for usund fastfood. 




onsdag den 10. april 2013

Træning hjælper på alt

I dag har ikke helt været min yndlingsdag, men sådan er det jo en engang imellem. Kombinationen af for lidt søvn og et par sure mennesker i skolen gør ikke altid vidundere for humøret.

Det findes der heldigvis råd for: TRÆNING! Der findes ikke noget bedre end den gode følelse man får af at have brugt kroppen til, i dagens tilfælde, en god omgang pump. Man skal ikke undervurdere effekten af endorfiner, de gør en i rigtig godt humør efter endt træning og man har en naturlig træthed i kroppen bagefter.  


Heldigvis var min frokost rigtigt god: en lækker salat der er en udvidet version af den jeg fik i forgårs. Den bestod af: bulgur, broccoli, radiser, rejer, peberfrugt, avocado og spinat. Virkelig lækker salat som mættede i et godt stykke tid. 


I morgen bliver en lang dag i skolen, men heldigvis er det torsdag, hvilket betyder hviledag så jeg kan slappe af i min krop som stadig er lidt medtaget efter combat i går. 

tirsdag den 9. april 2013

Fitness is a battle. Welcome to the front line.

Puha. Er smadret. Fuldstændig. Det er jo tirsdag i dag, så træningen stod på en omgang zumba efterfulgt af en omgang combat. Havde bare lige glemt at der var release på combat i dag, hvilket betød at det var ekstra hårdt. Havde jeg lige husket det, så havde jeg nok sprunget zumba over i dag, men til gengæld har jeg fået brændt en helvedes masse kalorier af.

Kan virkelig kun anbefale combat, har selv trænet det i lang tid dengang FitnessOne eksisterede i Randers, og blev overlykkelig da det endelig kom til Fresh Fitness hvor jeg træner. Det er en blanding af forskellige former for kampsport sat sammen i små serier. Man slår ikke på noget, men det betyder bestemt ikke at man ikke får noget ud af det. Tværtimod. Det er hård cardio-træning og hvis man har bare den mindste smule aggressioner, så er det her man virkelig kan komme af med dem. Det er hårdt. Selvom man føler man er ved at dø ca. 45 gange eller deromkring i løbet af timen, så er det det hele værd.


Efter at have give den gas til zumba, så er det på med handwraps så man er klar til at give den endnu mere gas til combat release :)

mandag den 8. april 2013

Øv bøv, ingen træning :(

Som jeg tidligere har nævnt, så har jeg altid madpakke med i skole, og i dag var ingen undtagelse. Især frokosten var jeg vild med, idet den bestod af en frisk og lækker salat:


Salaten er ganske enkel, men det gør den bestemt ikke mindre dårlig. Den bestod af: broccoli, bulgur, snackpeber, radiser og rejer. Den er mættende, men uden at man føler sig komplet oppustet efter man har spist den, hvilket altid giver en ekstra stjerne i min bog. Jeg elsker desuden også når der er flere farver i en salat, det gør den meget mere spændende og appetitlig at se på, og der er nok også en grund til at "man spiser med øjnene".

Det var egentlig meningen at jeg skulle have været til pump her til aften, og havde også glædet mig til det, men det blev desværre ikke til noget. Jeg er den heldige vinder af seneskedehindebetændelse i begge mine håndled, hvilket er mere eller mindre kronisk. Til hverdag mærker jeg ikke så meget til det, medmindre jeg eksempelvis laver en forkert bevægelse eller hvis der er nogen der tager lidt for hårdt fat i mine håndled. Jeg har fået et nyt ur, som jeg var nede med ved urmageren for at få gjort mindre, og da det var gjort valgte jeg at tage det på. Det skulle man ikke have gjort. Det er lidt større end det jeg plejer at gå med, og det valgte mine håndled at reagere på, og da jeg mærkeligt nok ikke føler for at overanstrenge mine håndled mere end højst nødvendigt, måtte træning nedprioriteres i dag, og så satser jeg på at kunne tage til combat i morgen i stedet for. Her er synderen:


Hvad gør man når man lige pludselig har lidt ekstra tid til overs? I mit tilfælde valgte jeg at få lavet lektier til de næste dage, så jeg er på forkant med dem, og dermed også har lidt mere tid til at slappe af i løbet af ugen. Der blev selvfølgelig også lavet en god madpakke til i morgen. Eftersom jeg synes at de cookie dough muffins jeg lavede i forgårs er sindssygt gode fik jeg også lige tid til at få bikset en ny omgang af dem sammen. Selvom jeg ikke fik trænet, så synes jeg nu alligevel at jeg fik en del ud af aftenen som jeg ellers ville skulle stresse over de kommende dage på grund af en lang skoleuge. 



søndag den 7. april 2013

Sweet potato burgere

Findes der noget bedre end søndage, hvor man har tid til at hygge sig med at handle ind og finde på hvad man skal have af lækkert mad til aften? Det var hvert fald hvad jeg gjorde. I dag var også min hviledag, hvilket betød at jeg kunne få slappe lidt af og få færdiggjort min engelsk aflevering. Yay.

Jeg faldt over denne opskrift på mini kylling "sliders" på bloggen tasty-health.se og bestemte mig for at prøve at lave noget lignende med avocado, mozzarella, kylling og bacon. Som tilbehør en kogt majskolbe med hvidløgssmør og en hurtig coleslaw. Som sagt så gjort:


Her er hvordan jeg lavede min udgave:

Sweet potato burgere (2 pers.)
1 sweet potato
1 avocado
spinat
1 pakke færdigstegt kylling
1 pakke kalkunbacon i tern
1 lille frisk mozzarella

Kartoflerne skæres i nogenlunde lige store skiver, pensles med lidt olivenolie og drysses med lidt salt og provencekrydderi. Bages i ovnen ved 225 grader i ca. 20 minutter.
Kylling og bacon steges på panden. Først lægges en skive sweet potato, herefter lidt spinat, avocado, et par skiver mozzarella, kylling, bacon og til sidst en skive sweet potato. 

Til coleslawen rev jeg et par gulerødder, hakkede et kvart hoved hvidkål og lavede en dressing af græsk yoghurt rørt med lidt salt og chili-lime krydderi tilsat et par dråber sødemiddel. 

Må sige at det er et meget mættende måltid, og det smager fantastisk. Kæresten var helt vild med det, og spurgte i ramme alvor om jeg havde overvejet at lave en bog med sunde opskrifter. Måske gør jeg det en dag, hvem ved? Lige nu hygger jeg mig bare med at lave god mad og gå på opdagelse i de mange sunde, lækre ting man kan lave. 


lørdag den 6. april 2013

At finde motivationen

Det der med at spise sundt er bare ikke altid det nemmeste i verden, især ikke hvis man som jeg har været lidt nede i energi, været på studietur for derefter at holde påskeferie. Især på studieturen har jeg ikke spist sundt, og har fået alt for meget sukker fordi jeg havde virkelig meget lyst til slik. Det er også okay engang imellem at spise usundt, så længe man kan styre det og det ikke går ud over ens normale kost. Det var ikke tilfældet i denne omgang for mig.

Faktum er at jeg i en lang periode overhovedet ikke har haft særlig meget energi til noget som helst, og det er især gået ud over min krop; har spist semi-sundt men med lidt for meget af det usunde ved siden af, og lidt for lidt træning. Heldigvis kan jeg mærke på min krop når jeg virkelig ikke orker alt det usunde mere, og så er jeg god til at finde motivationen til at komme i gang igen. Så længe jeg stadig venter på at finde ud af hvorfor jeg har så lavt et energiniveau, selvom jeg spiser sundt og træner, så er der ikke andet at gøre end netop at spise sundt og træne, så jeg i det mindste kan holde et nogenlunde stabilt energiniveau.

Denne uge har været særdeles god, har kun spist en lille smule slik en enkelt gang og har fået trænet 7 timer fordelt på mandag, tirsdag, onsdag, fredag og lørdag. Allerede nu kan jeg mærke en kæmpe forskel i forhold til sidste uge, og det motiverer mig bare endnu mere til at fortsætte. Derudover har jeg fundet nogle blogs og brugere på instagram, som virkelig har inspireret mig til at komme i gang igen. Jeg har også fået lavet en plan over hvornår jeg skal træne, så jeg har det som et løfte og et spark i r**** til mig selv om at finde tid til at træne. Sådan ser mit program ud:

Mandag
Tirsdag
Onsdag
Torsdag
Fredag
Lørdag
Søndag
19:00-19:55

Pump

19:00-19:55

Zumba
19:00-19:55

Pump


Hviledag
16:00-16:55

Pump
10:00-10:55

Zumba


Hviledag

20:00-20:55

Combat




Hviledag




Hviledag

Selvfølgelig vil der være dage hvor jeg ikke har mulighed for at træne på grund af lektier, afleveringer, familiebesøg eller andet, men så længe jeg ellers overholder det nogenlunde, så skal det nok gå.
At spise sundt handler om at være god ved sig selv, og derfor skal man heller ikke føle at man giver afkald på noget, men i stedet fokusere på alt det gode man kan spise uden at have dårlig samvittighed. Det behøver heller ikke at være så besværligt som mange gør det til. Se bare denne lækre salat jeg fik bikset sammen til aftensmad:

Den består egentlig bare af revet gulerod, revet courgette, gul snackpeber, en rest "blomkålsris" (fintrevet blomkål stegt med lidt riseddikke), kyllingestrimler og lidt solsikkekerner. Selvom den var virkelig simpel at lave og bestod af rester fra køleskabet, så smagte det super godt.

Selvom man spiser sundt, betyder det absolut ikke at man ikke kan spise søde sager, det handler bare om at lave dem i en version der er sundhedsmæssigt forsvarligt. Der findes mange sider på nettet med fantastisk gode opskrifter hvor smør, hvedemel og sukker er udskiftet med ting som usødet æblemos, banan, græsk yoghurt og andre gode ting. Jeg fandt denne lækre opskrift på chocolate chip cookie dough cake i en e-bog der hedder "Functional Sweets and Treats" af Fanny Roethlisberger. I stedet for at lave en hel kage, halverede jeg den oprindelige opskrift og hældte dejen i muffinsforme. 


Chocolate chip cookie dough muffins (ca. 12 stk.)
250 g rensede og drænede kikærter
1,2 dl havregryn
2 spsk usødet æblemos
1,5 spsk kokosolie
1 tsk vaniljearoma
1,25 tsk bagepulver
0,25 tsk salt
0,75 dl sukrin
50 g sukkerfri mørk chokolade

Alle ingredienser undtagen chokolade blendes til en fast dej. Chokoladen hakkes og røres i den færdige dej. Put ca. 1-1,5 spsk dej i hver muffinform. Bages ved 175 grader i ca. 15-20 minutter. Lad kagerne afkøle ca. 10 minutter inden de tages ud af formen. 

Det bliver helt sikkert ikke sidste gang jeg laver dem. Tror også godt de kunne blive gode med lidt peanutbutter i, eller som is. Jeg serverede dem med jordbær og cantaloupemelon vendt i sødet græsk youghurt, hvilket gav et ekstra pift til en lækker dessert.