Som for eksempel i går, hvor frokosten kom til at bestå af en lækker omgang spinat, rejer, bønner og radiser dampet i hvidløgssmør med bagte, sprøde asparges omviklet med serano skinke og derefter smurt med en lille smule hvidløgssmør og drysset med lidt havsalt. For s**** hvor var det lækkert, og det bedste af det hele var, at måden at lave aspargesene på var komplet improviseret. Yay for at blive bedre til at lave mad!
Dagen i dag har stået på hygge med Rasmus og et smut ned at kigge lidt på et kræmmermarked. Der var ikke så meget at byde på i år, men fik dog en lækker smoothie ud af det. Derefter stod den på tøsehygge sammen med min veninde Anni, med jordbær, vindruer, mandler, hjemmelavet hyldeblomst sodavand og godt vejr i hendes have.
Aftensmaden blev også virkelig lækker: fyldte artiskokker med kylling, kalkunbacon, hvidløgssmør og revet mozzarella. Mums! Virkelig lækkert og meget mættende, især når man tænker på hvor få ingredienser der er brugt.
Selvfølgelig blev jeg også lige nødt til at lave noget hyldeblomst sodavand, fik slet ikke nok af det hos Anni. Det er dejligt nemt at lave, og var faktisk ogaå noget jeg lige fandt på da vi var ovre for at købe jordbær. Man tager noget saft, hælder det i en kande, og hælder danskvand i. Voila, så er der hjemmelavet sodavand og man kan selv bestemme smag og om det skal være med eller uden sukker. Har hvert fald planer om at eksperimentere noget mere med det.
Man ved man har lavet god mad, når Rasmus har lavet en smiley af artiskokbladene :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar