Aftensmaden i går blev til en nem og lækker biksemad med masser af grøntsager. Jeg rev et blomkålshoved fint, skar en halv broccoli i små buketter, rev halvanden squash i fine strimler. Det blev stegt i lidt smør og karry/mango krydderi. Dertil en pakke stegt kalkunbacon og voila, så var der lækker aftensmad!
Når det nu er søndag, så er man jo nødt til at starte dagen med et ordentligt måltid, så den stod på skyr med havregryn og gojibær, blødkogt æg, en kop te og friskpresset juice af gulerod, appelsin, lime og mynte. Og ja, prikket sugerør er strengt nødvendigt for at man kan vågne ordentligt.
Jeg bestemte mig i går for at prøve at lave ispinde, og det kunne jeg så nyde godt af i dag: skyr rørt med sødemiddel, vaniljearoma, flødekaramelaroma og et par cookie dough muffins. Det er virkelig en succes, og tror ikke det bliver sidste gang jeg laver dem.
Aftensmaden var lidt mexicansk inspireret og bestod af æggewraps, som jeg fandt opskriften på her. De blev fyldt med hakket kylling stegt i chili/lime krydderi, radiser, spinat, bønner og majs. Som tilbehør avocado fries, som jeg fandt opskriften på her. Det var virkelig lækkert, og et godt alternativ til en traditionel omgang wraps med tilbehør.
For lige at have lidt lækkert at snacke på, fandt jeg en super god opskrift på vaniljemandler, som blev lavet i ovnen. De er søde, men også crunchy og så minder de en lille smule om brændte mandler, bortset fra at man kan have noget bedre samvittighed over at spise dem her. Opskriften fandt jeg her.